Et familiearkiv · Johanne & Johannes
Vores rødder · Vores fortællinger

En familiehistorie
at give videre

Vi hedder Johanne og Johannes. Her samler vi fortællinger, billeder og oplysninger om vores familiers ophav – fra oldeforældrene og frem til os og de kommende generationer.

Gå på opdagelse i historien
Luftfoto af kyst, havn og bygninger
Hvorfor dette familiearkiv?

Historierne fortjener at blive husket

Hver generation efterlader spor. Nogle findes i gamle fotografier og dokumenter, andre lever videre i fortællinger, steder og minder.

Vores ønske er at samle familiens historie ét sted, så børn, børnebørn og senere efterkommere kan lære menneskene og livshistorierne bag deres egen familie at kende.

To familier · Mange generationer

Vore familiers ophav

Familiehistorien begynder med vores oldeforældre. Herfra følger vi slægtens grene gennem bedsteforældre, forældre og videre til nutiden.

FAMILIE 01

Johannes' familie


Morfar og mormor

 

Andreas Sørensen Fisker er født i Vilstrup ved Haderslev 3108 1874, blev gift med Hermine Konradine Charlotte Louise Hollbaum født 2612-1875 i Århus 0811 1895 i Hjerndrup         .

 

Familien boede forskellige steder i Sønderjylland i området fra Haderslev til Kolding -Vejen området. Sluttelig havde de en landejendom i Nyby ved Vejen. På deres gamle dage flyttede de til Kolding.

De opfostrede 13 børn.

Andreas var under 1. verdenskrig soldat i Tyskland først på den russiske front og senere på den franske front, hvor han var så heldig at får en køkkentjans på grund af de mange børn. Han overlevede krigen. Derimod havde han to brødre Iver P. Fischer, der døde i Illuxt i 1915 og Laurids, der døde i St. Eloy i 1916.

Laurids havde en søn, der hed Sofus. Han var den omtalte person, der flyttede til London og blev importør af danske kød og mejeriprodukter.

 

Hermine Konradine blev født i Århus og var datter af Ernstine Hollbaum (fulde navn: Ernstine Justine Henriette Hollbaum) var en kvinde, der stammer fra byen Bega i regionen Lippe, Tyskland. Her er de vigtigste detaljer om hendes liv baseret på slægtshistoriske optegnelser:

Personlige oplysninger

  • Født: 16. juli 1845 i Bega, Lippe, Tyskland.
  • Død: 6. juli 1926 i Ansgars Sogn (Odense), Danmark (80 år gammel).
  • Erhverv: Hun er i danske optegnelser registreret som detailhandlerske.

Familie

  • Forældre: Hendes far var Hermann Konrad Hollbaum, og hendes mor var Marie Dorothee Hoelscher.
  • Søskende: Hun havde blandt andet en søster ved navn Amalie Dorothee Hollbaum (født 1848) og en bror ved navn Johann Kord Hollbaum (født 1852).
  • Efterkommere: Hun blev gift ind i slægten Palmus i Danmark. Hendes datter, Anna Krestine Palmus (født 1887 i Kolding), er en del af den slægtslinje, der ofte dukker op i danske databaser.

Geografisk kontekst

  • Bega, Tyskland: Dette er en landsby, der i dag hører under kommunen Dörentrup i Nordrhein-Westfalen. Området er historisk kendt som en del af det tidligere fyrstendømme Lippe.
  • Migration: Ernstine er en del af den bølge af tyskere, der i 1800-tallet flyttede til Danmark for at søge arbejde eller starte erhverv. Hun bosatte sig i Syddanmark (Kolding/Odense-området).

Søger du oplysninger om hende i forbindelse med et specifikt familietræ, eller leder du efter nulevende slægtninge?

 

 

Ernestine Justine Henriette Hollbaums tilknytning til huguenotterne skyldes hendes slægtshistorie. Selvom hun selv blev døbt og registreret som lutheraner i Tyskland og Danmark, er hendes forfædre optaget i de omfattende registre over franske huguenotter (calvinistiske protestanter), som i 1600- og 1700-tallet flygtede fra religiøs forfølgelse i Frankrig. [1, 2, 3, 4]

Når man sporer slægten via databaser som Huguenotten.dk, ser man den klassiske flugtrute, som mange huguenotfamilier tog: [1]

  1. Flugten fra Frankrig: Efter ophævelsen af Nantes-ediktet i 1685 mistede de franske protestanter deres rettigheder og flygtede i hundredtusindvis til nabolandene. [1]
  2. Ophold i Tyskland: En stor gruppe søgte mod de protestantiske områder i Tyskland. Hendes familie endte i regionen Lippe (hvor Ernestine blev født i byen Bega i 1845). [1]
Videre rejse til Danmark: Mange efterkommere af disse flygtninge søgte senere mod Danmark (bl.a. til den reformerte koloni i Fredericia eller København), hvilket forklarer, hvorfor Ernestine senere dukker op i de danske folketællinger i Jylland og på Fyn.



Farfar og farmor:

 

Mine farmor hed Maren Andersen, født 0409- 1872 i Højbjerg ved Rødkærsbro, lidt syd for Viborg. Hun blev i 1897 gift med min farfar Johannes Bundgård Iversen, der var født 2510-1866 i Søndbjerg der ligger på Thyholm.

De blev gift i 1897 og fik børnene Peder, Anna, Kamilla, Olga, Johanne, Evald, Lea og Vita.

De drev et bageri i Lihme.

Johannes døde i 1941 og blev 74 år gammel. Maren døde i 1967 og blev 95



FAMILIE 02

Johannes' og Johann(e)s fælles familie

Her kan I beskrive den anden familiegren, dens oldeforældre og de generationer, der fører frem til familien i dag.

Tip: Giv hver slægtsgren sin egen side eller underside, når materialet vokser. Så bliver det lettere at finde rundt.

Fra generation til generation

En tidslinje gennem familien

Tidslinjen kan udfyldes med årstal, navne, bopæle og vigtige begivenheder. Den er tænkt som en enkel indgang til den samlede slægtshistorie.

OldeforældreneSøren Peter Fischer og Catrine Freund, Ernstine Hollbaum og Janus Petersen. 
BedsteforældreneAndreas Fisker og Hermine Hollbaum, Johannes Bundgård og Maren Andersen.
ForældreneEvald Bundgård Iversen og Andrea Fisker.
Johanne og JohannesVores egen generation og de historier, vi ønsker at give videre.
EfterkommerneBørn, børnebørn og kommende generationer – familiens fortsættelse.
Hjælp med at bevare historien

Har du et minde eller et billede?

Et gammelt fotografi, et brev, en dato eller en fortælling kan være den brik, der får en familiehistorie til at hænge sammen.

Fotografier og dokumenter

Tilføj gerne portrætter, familiebilleder, kirkebogsoplysninger, breve og andre dokumenter. Skriv så vidt muligt navne, sted og årstal.

Da historiens vingesus landede i vores stue: Den glemte fætter og den uventede arv

Nogle gange overgår virkeligheden fiktionen. Det lærte min familie og jeg i slutningen af halvfjerdserne, da en efterlysning i et dansk ugeblad satte gang i en kædereaktion, der førte os fra hverdagen i Jylland til de finere kredse i London og støvede farme i Australien.

Det hele startede i Kolding. Min moster faldt over en notits: En herre i London søgte sin danske familie. Denne herre var ingen ringere end indehaveren af firmaet Sofus Fischer og Co., der i årtier havde domineret importen og eksporten af dansk bacon og smør til briterne. Han var blevet gammel, og med velstanden fulgte et ønske om at finde rødderne.  Sofus var søn af min morfars bror Laurids.

En arv til deling                                                                                                                                                                                      

Resultatet var intet mindre end spektakulært. Det viste sig, at der var hele 42 fætre og kusiner i Danmark, som hver især fik tildelt 100.000 kroner – et svimlende beløb dengang i slutningen af 70-erne.

Jeg husker tydeligt, da min far ringede, lettere forvirret. En bank i Esbjerg havde kontaktet ham; han troede fejlagtigt, at de krævede penge af ham, men virkeligheden var den stik modsatte. Der stod 100.000 kr. på en konto i min mors navn.

Piloten fra London

Arven var én ting, men menneskene bag var noget helt andet. Sønnen, Peter Frederik, meldte sin ankomst for at hilse på familien. Han var en mand af en særlig støbning: tidligere eliteroer på Cambridge og krigshelt i Royal Air Force. Fra maj ’44 til februar ’45 fløj han 52 missioner over Tyskland, hvor han kastede lysbomber.

https://www.danishww2pilots.dk/profiles/?id=24. (her kan læses om Peter Frederik bedrifter)

Da han besøgte mine forældre, var det min kone, Johanne, der tog imod. Han var en karismatisk og meget talende mand, der satte stor pris på dansk snaps og ost. Men krigen havde sat sine spor. Som Johanne bemærkede, bar han præg af de mange timer i cockpittet over det brændende Europa. Alligevel var det de store armbevægelser, der dominerede; han ankom i en bil, hvor ruderne rullede op og ned automatisk – noget, der fik min søns øjne til at spærres helt op.

Chancen på Jersey

Peter Frederik levede et liv uden "smalle steder". Han ringede pludselig en nytårsaften fra Australien for at ønske min mor godt nytår og tilbød os i samme ombæring at bestyre familiens farm i Australien eller låne deres hus på Jersey.

I dag kan man ikke lade være med at tænke: "Hvad nu hvis?" Hvad hvis vi havde grebet chancen og var draget mod Jersey eller de australske vidder? Vi tog ikke imod tilbuddet, men historien står tilbage som et eventyr om, hvordan en glemt forbindelse til en smør-grossist i London pludselig kan gøre verden meget større og hverdagen lidt mere gylden.

Med kærlig hilsen

Johanne og Johannes

Denne side er begyndelsen på et fælles familiearkiv. Den bliver rigere, hver gang en ny oplysning, et billede eller en fortælling føjes til.